LifeXite er et partnerskab mellem 3 innovative og stærkt komplementære virksomheder med samme mål;
At skabe de bedste vilkår for udsatte børn, unge og deres familier
LifeXite er et partnerskab mellem 3 innovative og stærkt komplementære virksomheder med samme mål;
At skabe de bedste vilkår for udsatte børn, unge og deres familier
1. Observativ ApS, (www.observativ.dk) der er et specialiseret konsulent team af uddannede fagprofessionelle, der alle har mange års erfaring på socialområdet og som alle brænder for at gøre en positiv forskel på det sociale område. Observativ ApS har siden 2008 specialiseret sig i udvikling og implementering af resultatdokumentation, evaluering og effektmåling på det sociale område.
2. Fonden Føniks (www.fonden-foeniks.dk) er et privat opholdssted for børn og unge i alderen 10-25 år. Fonden Føniks er stiftet i 2008 og har nu kapacitet til 23 unge fordelt på 3 afdelinger. Fonden Føniks har arbejdet med RUN siden 2010 og både pædagoger, de anbragte unge og div. samarbejdspartnere har deltaget i idégenereringen og udviklingen af RUN.
3. Applicate IT (www.applicateit.dk) er et innovations- og softwareudviklingshus med 14 fuldtidsansatte IT-professionelle på minimum Bachelor & Master niveau. Virksomheden udvikler kundetilpassede softwareløsninger (App, Portal, Cloud), som skaber værdi for deres kunder og partnere. De udvikler softwareløsninger til både den private og den offentlige sektor, og indgår ligeledes også i flere forskningsprojekter sammen med Alexandra Instituttet, de Danske universiteter og Dansk Industri inden for bl.a. AI – kunstig intelligens.
RUN er et system der inviterer den udsatte unge igennem en gennemgående visualisering, til at blive inddraget i egen behandling, udvikling og retter en skærpet fokus på at den unge bliver mest mulig selvhjulpen.
RUN er et socialpædagogisk værktøj, der vil effektivisere anbringelsesinstitutionerne og samtidig skabe et fagligt løft hos de socialfaglige ansatte.
RUN vil skabe mere effektive arbejdsgange i kommunerne og tilbyde en væsentlig tættere, mere sikker, hurtigere og valid monitorering af kommunernes anbragte børn og unge, hvilket vil give en betydelig effektiviseringsgevinst, både menneskeligt, fagligt og økonomisk.
Anerkendt og valideret af socialstyrelsen og Rambøll
Rambøll og socialministeriet har anerkendte RUN, hvor metoden blev udvalgt til at være repræsenteret i socialstyrelsens/Rambølls seneste håndbog; “Håndbog om resultatdokumentation og evaluering til sociale tilbud”.
RUN er praksisudviklet og afprøvet af fagprofessionelle igennem 10 år
RUN er praksisudviklet igennem 10 år, hvor vi har testet og afprøvet vores tanker og ideer i praksis. Dette har primært været i samarbejde med det socialpædagogiske opholdssted Fonden Føniks.
Her har der i udviklingsprocessen været pædagoger, socialrådgivere og anbragte unge med i inspirations- og udviklingsfasen. Vi har afholdt workshops og idéevents, samt været i dialog med Aalborg universitet, psykologer og forskere.
2018 – RUN vinder af dommerens særpris I den nationale CareWare-Next innovationskonkurrence.RUN blev kåret som en af Danmarks bedste velfærdsteknologiske løsning.
Hvem kan bruge RUN?
Målgruppen for RUN er primært 3 interessenter.
Udsatte børn og unge der er anbragte, bliver med RUN placeret i centrum for egen behandling, udvikling og tager udgangspunkt i den virkelighedsopfattelse han/hun har. RUN tilbyder en daglig trivselsmonitorering og inddrager den unge i behandlingen, med eget værktøj, til selvhjulpenhed. RUN tilbyder den unge en visuel og gennemsigtig kommunikationskanal til de omkringværende interessenter.
Anbringelsesstederne & plejefamilier får med RUN en evidensbaseret systematik i behandlingsarbej det, samt en prioriteret opsporing og monitorering af de anbragte unges trivsel og udvikling. RUN skaber en betydelig effektivisering ift aktuel administrativt dobbeltarbejde og tunge arbejdsgange for at skabe relevant og lovbestemt resultatdokumentation på området. Anbringelsesstederne kan bruge indsamlet anbringelsesdata til en selvevaluering for at afdække, hvil ken målgruppe, der opnår bedste resultater. Der vil ligeledes være mulighed for at invitere de mere ressourcesvage familiemedlemmer og netværk med ind i den enkelte anbragtes liv. Og igennem en visuel digital platform, som et samskabende familierelationelt fundament, finde og udvikle uopdagede ressourcer, der understøtter den unges fremtidige udvikling.
Kommunerne får med RUN mulighed for at monitorere deres anbragte børn og unges trivsel og udviklingsprogression i realtid. De vil med RUN få fingeren på pulsen på deres unge og med den indlagte alarmfunktion vil de blive in formeret med det samme i tilfælde af, at en ung mistrives. De vil med det indsamlede og systematiserede anbringelsesdata kunne lave benchmarking, hvor de hurtigt vil kunne opspore de bedste anbringelsessteder, der skaber den højeste ungetrivsel, den hurtigste udviklingsprogression på de forskellige anbringelsestyper/diagnoser. Socialrådgiverne vil opleve bedre og hurtigere arbejdsgange ved at få et hurtigere og bedre overblik over deres unge og familier.
© Copyright – LifeXite ApS – version 2.0